Gerner blev født i byen i 1629 og fik siden en dramatisk historie som deltager i en sammensværgelse mod svenskerne på Kronborg under besættelsen 1658-59. Sammensværgelsen mislykkedes og Gerner blev fængslet indtil fredsslutningen i 1660.

Senere blev han provst og endelig biskop inden han døde i år 1700.

Han nåede at skrive flere hyldester til København, og i nummer to, Kiøbenhavns Forbedring udi Bÿgning og Manufacturer paa 6 Aars Tiid, fortæller han om flere sider af byens liv, herunder handel, søfart og det stigende antal handelskompagnier med monopoler.

Om Københavns søfart skriver han bl.a.:

Hvor mange Skibe er, der drives megen Handel
Der kan man hente Self, og holde herlig Vandel
Naar alting vel gaaer til, og hver maae nÿde sit,
saa er der hver Mands Lÿst at vove stort og lidt.

Oprigtig handlis skal med dem, som mand besöger,
Oprigtig handlis skal med Folket, som foröger
Hvert Udlandsk Compagnie, Hvis det eÿ Fremgang faaer,
Mand er ulÿkkelig, og alting Krebsgang gaaer.

[...]

Saa kommer Flooden Hiem med Gods og gode Vare
Nu fra Ostindien, enddog med Störste Fare,
Nu fra den Islandisch Kaas*, Nu fra den Vester Kant,
I Indien, hvor mand endnu et Bÿtte fandt.

*Kaas: En primitiv havn

Hele epistlen findes i Kirsten Lindbergs artikel “Henrich Thomsen Gerners københavnsbeskrivelse fra 1689 i Historiske meddelelser om København 2011.

I disse tider med global eskalerende krise og Kulturministeriets 50-års jubilæum (uden sammenligning iøvrigt ) er det godt at søge tilbage i historien for guldkorn, der kan hjælpe os i dag.

Weekendavisen #36 havde gjort netop det og kunne derfor i en glimrende artikel om ministeriets historie citere kronprins Christian Frederik, den senere Christian VIII. Han var i 1814, lige efter statsbankerotten efter Napoleonskrigene og tabet af Norge, netop blevet gjort bekendt med nedskæringer på Kunstakademiets budget og sagde:

Fattige og elendige er vi; lad os nu blive dumme til, saa kan vi gerne høre op med at være en Stat.

I en ny verden, hvor Europa måske bliver det fattige, men interessante gammeldags område, som rige turister fra BRIK-landene flokkes til, er det værd at huske på…

I 1. akts 6. scene diskuterer naboerne Corfitz og Jeronimus kaffens indvirkning på især kvinder:

CORFITZ
Det er allerede det 6te Pund Caffe, her er bleven fortæret i denne Barselstue; Haarene maa reise sig paa Hovedet, naar man tænker paa det saa vel som andet. Kedlen er aldrig af Ilden, thi een vil have Caffe, en anden grøn Thee, en anden Thee de Bou, eller de Bok, hvad Fanden det er, de kalder det; saa at dersom det varer længe, beholder jeg neppe saa mange Penge, at jeg kand kiøbe en Strikke for, om jeg vilde henge mig selv.

Jeg troer ingen anden er Author til denne Caffe-Drikken end Lucifer; thi den er verre at komme i med, end Brændeviin. Min Kone begynder alt paa den store Viis at klage sig ilde, førend hun faaer Caffe om Dagen.

Jeg har merket, Naboe, en synderlig Virkning hos disse brændte Bønner; jeg har seet mange Koner og Piger siddet saa stille og ærbar i Selskaber, ligesom de kunde være i en Kirke, men, saa snart de har faaet dette brændte Dievelskab i Livet, begynder Mundene at løbe paa dem, som Peberqverne. Ja det som meere er, Naboe! saa snart faaer de ikke tre a fire Skaaler til Livs, førend de strax faaer Lyst til at spille Kort. Det har jeg merket ti og ti gange, saa der endelig maa være nogen Forgift i samme Bønner.

Jeg har altid hadet den Drik, om ikke for andet, saa dog alleeneste for den Aarsag, at samme Bønner kommer fra Tyrkerne, som er Christendommens Fiender.

JERONIMUS
Ej, Naboe! mal ikke meer, saa holder I maa skee og strax op, at føre saadan Snak. Jeg merker af jer egen Snak, at det er sandt, som I siger, at Caffe har saadan Virkning; thi kand I blive saa talende, og føre saadan underlig Snak alleene af Lugten, hvad mon de da ikke giøre, som faaer det i Livet? Jeg underskriver ikke i alting saadan Tale.

Maa ikke det gode Fruentimmer ogsaa have noget at fornøye sig med om Eftermiddagen, saa vel som vi andre, der kand gaae paa Viinhusene om Aftenen, og komme drukken hiem? Jeg har aldrig præket mod Thee og Caffe; thi af all slags Drik er det den uskyldigste. Tænk engang, hvor det gik til i gamle Dage Naboe, da Fruentimmeret drak Koldskaal om Sommeren, og Spansk Viin om Vinteren, da kunde de ikke giøre mange Besøgeiser, uden de maatte lave sig paa en halv Ruus.

Lad os derfore kun tie stille dermed, Naboe; thi skal Fruentimmeret have noget at fornøye sig med i Selskab, hvilket er Synd at negte dem meer end Mandfolk, saa er det bedre, at Debauchen skeer i Vand, end i Viin og Brændeviin.

Fiktion er vanskeligt at bruge som historisk kilde, men alligevel mener jeg at det stykket kan bruges som kilde til hvad publikum på Holbergs tid fandt morsomt og måske endda velkendt. Når Corfitz argumenter mod kaffen fordi den kommer fra tyrken, er det ikke usandsynligt at antage at det standpunkt undertiden blev anvendt i 1700-tallets København.

Irrationelle argumenter mod nyskabelser ser i hvert fald ud til at være hyppigt brugt både før og efter Holbergs tid.

Holbergs Barselsstuen kan findes i fuld længde på det glimrende Arkiv for Dansk Litteraturs hjemmeside.

På hjemmesiden CoffeeRoad findes en fin oversigt over flere af Holbergs kaffecitater.

Istedet for blot at drikke vin, øl og brændevin var der nu nye raffinerede drikke, som kunne nydes i nye typer service. Endnu et statussymbol var født.

Et anynomt udkommet digt fra 1674 beskriver det således:

When the sweet Poison of the Treacherous Grape
Had acted on the world a general rape
Drowning our Reason and our souls
in such deep seas of large o’erflowing bowls,

When foggy Ale, leavying up mighty trains
Of muddy vapours, had besieg’d our Brains,
Then Heaven in Pity…
First sent amongst us this All-healing Berry

Coffee arrives, that grave and wholesome Liquor,
That heals the stomach, makes the genius quicker,
Relieves the memory, revives the sad,
And cheers the Spiritsm without making mad…

Det fantastiske digt er fundet i Wolfgang Schivelbuschs bog Paradiset, smagen og fornuften – nydelsesmidlernes historie, s. 28

Med våbenmagt får besætningen slået oprøret ned med adskillige døde til følge. Kaptajnen skriver om oprørsdagen i sine erindringer:

Denne Dag har jeg stedse anseet for den sørgeligste, mismodigste i min Leve Tid; thi at slaae mod Fædrelands Fiender, kan for Manden ikke blive nogen Overvindelse; men at være under Nødvendighed at nedlægge Venner og uskyldige Mennesker, som blot slaae for Friehed, er saare tungt!

Et spændende citat til belysning af søfolk på slaveskibes mentalitet i forhold til de mennesker, de holdt indespærret ombord som slaver.

Erindringerne kan læses i Harbou, H.W. (red.): Skibskaptajn og Grosserer Jens Jensen Bergs Selvbiografi, København 1901

Polygamien er meget brugelig udi China, saa at en mand, foruden sin ægte Hustrue, kand tilkiøbe sig saa mange Med-Hustruer, som hand selv lyster, og formaar at ernære, og disse kand hand enten sælge eller give Afsked, naar hand bliver kied af dem. Denne herlige Mode viide og endeel af Europæerne, i sær den Engelske Nation, at betiene sig af, saa længe de sig udi China opholde.

Citatet stammer fra J.H. Huusman, der i årene fra 1730-32 var skibspræst på den danske kinafarer CRONPRINTZ CHRISTIAN. Her skrev han en fantastisk lille bog med den mundrette titel En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China.

Bogen rummer både en beskrivelse af rejsen og af selve Kina, og her kommer han med ovenstående betragtning. Bogen udkom i København i 1735 og kan læses på Handels- og Søfartsmuseets bibliotek.