Slaveriets arv

29. March , 2017
By

1280px-Det_Gule_Palae_Copenhagen

Hvilke spor findes der i Danmark i dag efter det slaveri, som fandt sted på de gamle Vestindiske øer fra 1600-tallet og op til 1848?

I marts 2017 lavede DR Historie en liste over 12 bygninger i Danmark, som de mente var direkte spor efter denne voldelige fortid.

Det er al ære værd, at DR Historie sætter fokus på de påvirkninger, slaveriet havde i Danmark. Men deres eksempler er bare ikke særlig gode, og understreger at slaveriets arv er mere kompliceret end den forsimplede udgave, vi ser her.

Det gule Palæ på billedet, som altid bliver trukket frem i denne sammenhæng, er ganske rigtigt bygget af Henning Barnum, der fra 1765 stod for Det dansk guineiske Handelssocietet, der havde monopol på slavehandlen i kongens riger. Men huset blev bygget allerede fra 1759-64, betalt af de formuer, som Barnum især havde tjent på at forsyne den store dansk-norske flåde med tømmer. De mange penge han havde tjent på den handel satte han i slavehandlen, men det gik helt galt og han måtte flygte ud af landet ni år senere efter at have tabt kolossale beløb på transporten af mennesker.

Ligeledes Schimmelmanns palæ i Bredgade, som er en anden klassiker indenfor slave-relaterede bygninger i København. Det blev bygget af grev von Berkentin i 1750’erne og så vidt jeg ved var han ikke involveret i kolonihandel, men snarere en klassisk adelsmand. Derved er palæets udsagnskraft om slaveriets økonomiske betydning begrænset.

De øvrige bygninger tilhørte næsten alle Moltke eller Schimmelmann, som ganske rigtigt var dybt involveret i kolonihandlens mange aspekter, men pludselig er vi nede på ganske få mennesker, samtidig med at de påstande, som mange nogen gange hører om at pengene fra slavehandlen byggede Frederiksstaden fremstår noget hule.

Nej, sporene efter den forfærdelige trafik af slavebundne mennesker over Atlanten skal snarere findes i mere indirekte form i dag.

Tag fx sukkerproducenten Hinrich Ladiges (1731-1805) fra Altona, der først oprettede et sukkerraffinaderi i Viborg og dernæst to i København. Ved at forarbejde og videresælge slavernes produkter blev han en af riget mest velhavende mænd. Da han døde, efterlod han meget store summer, 200.000 rigsdaler, til hver af fire københavnske institutioner, nemlig to hospitaler, Fødselsstiftelsen og fattigvæsnet.

Derved kom massevis af mennesker i Danmark til at nyde godt at slaveriets frugter, både direkte ved at blive behandlet og hjulpet for Ladiges’ penge, men også indirekte i form af at flere læger blev uddannet, sundhedstilstanden øjnedes generelt, folk levede længere og kunne holde de økonomiske hjul igang etc.

Personligt har jeg og mine børn nydt godt af det i form af pengene til Fødselsstiftelsen, som min tipoldemor Augusta måske har værdsat, da hun kort efter slaveriets ophævelse fødte min oldefar på stedet!

Så lad os se bredere på arven fra slaveriet end de få bygninger, der efter min mening spiller en beskeden rolle i forhold til de mange institutioner, strukturer og ressourcer, som indtægterne fra sukkerhandlen gav Danmark.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *