Tanker om udstillinger – eller om formidlingens håndværk

10. March , 2014
By

For år tilbage fik mine kolleger og jeg opgaven at indrette 3.000 kvm ny udstilling i verdensklasse i en helt ny museumsbygning, der endnu ikke var bygget.

Vi, en direktør og tre inspektører på det daværende Handels- og Søfartsmuseet, havde alle lavet udstillinger tidligere, undervist i skoletjenester, vist tusindvis af gæster rundt og var alle fire begyndt vores museumskarrierer som kustoder, men var alligevel overvældede af den opgave, der lå forude.

For at finde ud af hvad der gemte sig bag begrebet “i verdensklasse”, som sponsorer og bestyrelser var glade for at bruge, besluttede vi at se hvad det betød i praksis. Derfor besøgte vi en lang række store museer i Europa i embeds medfør og flere museer uden for Europa på vores private rejser.

Efter de mange besøg forsøgte jeg at samle de mange specifikke og inspirerende oplevelser til nogle generelle overvejelser, der kunne blive nyttige i de kommende års diskussioner. I serien Udstillingstanker findes nu en række af overvejelserne fra 2008 og 2009, og flere kommer til. De første tanker er:

Den grundlæggende udfordring

Studiesamling eller relikvier på piedestaler

Påskeæg eller lag i udstillingen

Billedshow i udstillingen eller faste biografer?

At fotografere i udstillinger

Maritime malerier som kunst

Museal stillekupé

Udstillingen som et “andet sted”.

Teknomagi

Fortidens spøgelser

Planchefili og bogmærkebilletter

Fra stemningslyd til kakofoni

En senere overvejelse handlede om aktivitet vs. interaktivitet og fortjener at blive nævnt i denne sammenhæng, nemlig artiklen Beskuelse, aktivitet og interaktivitet – et forsøg på en definition af udstillingelementer.
Tidlig skitse til en af temaudstillingerne i det nye søfartsmuseum, udført af udstillingsdesignerne Kossmann.dejong efter mange gode diskussioner.

Studieturene havde flere formål. For det første skulle vi inspireres til ny formidling af fortiden. Andre søfartsmuseer var i fokus for den direkte anvendelige inspiration, men ligeså vigtigt var det, at besøge så nye museer som muligt for at se eksempler på de nyeste formidlingsteknikker.

For det andet skulle studierejserne ruste museets medarbejdere til en kvalificeret dialog på højt plan med de kommende udstillingsarkitekter.

Endelig, for det tredje, skulle de give nøglemedarbejderne i udviklingen af det nye museum, hvoraf flere var nyansatte, en fælles referenceramme og fundament til at løfte diskussionerne om den store kommende opgave.

Samlet set kan man sige, at besøgene ikke afslørede én ideel udstilling som bør efterstræbes på det nye søfartsmuseum, men snarere fremhævede nødvendigheden af variation i udtrykket.

Besøgene gav massevis af både gode og mindre gode eksempler på, hvordan fortiden formidles på museer i det 21. århundrede. De understregede også behovet for dialog mellem museumsfolk, designere og repræsentanter for brugere og interesseorganisationer i opbygningen af en udstilling i verdensklasse.

Resultatet af de mange års arbejde for både direktører, inspektører, konservatorer, arkitekter, udstillingsdesignere, film- og lydfolk, komponister, scenografer, rekvisitører, montører, rengøringsfolk og mange andre kan nu ses på M/S Museet for Søfart i Helsingør i form af en prolog, otte tematiske udstillinger samt en filosofisk epilog.

Det er en meget stor fornøjelse at gå inkognito rundt i udstillingerne og betragte gæsterne, se hvordan de bruger udstillingen og lytte til deres samtaler både om udstillingen og om søfartshistorien. :-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *