Magi i verden og i litteraturen

8. August , 2014
By

Teknomagi er et begreb, som jeg flere gange er vendt tilbage til her på Historieblog. Jeg definerer begrebet som at bruge teknologi uset til at skabe en tilsyneladende magisk effekt, som fx. den fantastiske Mejlbysten på Randers Museum.

Men hvad med den rene magi, som i disse post-Harry-Potter-tider er blevet så almindeligt i populærkulturens verden? Mit eget første møde med magien i litteraturen var som barn læsende den britiske forfatter C.S. Lewis’ syvbindsværk om landet Narnia om om de børn, der blev transporteret fra vores egen verden til dette helt andet sted. Utallige gange slæbte jeg som barn historierne med hjem fra skolebiblioteket og forsvandt ind i Narnia. Magien, der findes i disse værker, er aldeles overjordisk og uforklarlig og derfor tiltalende.

Den amerikanske forfatter Lev Grossman blev for nylig interviewet til avisen The Atlantic om netop disse værker, og her fortæller han hvordan overgangen fra virkelighedens verden til Narnia er et fint billede på den overgang, der finder sted når man begynder at læse en bog. I begyndelsen forstår man slet ikke hvad der sker, udover at man er et helt andet sted, men langsomt begynder man at fornemme omgivelserne og de levende væsner omkring én.

I det strålende interview fortæller Grossman også om Lewis’ brug af magibegrebet, der straks gav mening for mig. Ofte i fantasygenren, herunder Harry Potter, er magien anderledes, vanskelig og ofte farlig, men den kan studeres og forstås. Denne opfattelse af magi gør den meget hverdagsagtig og bøgernes univers bliver derfor ganske som vores, omend med lidt ændrede fysiske love.

Hos Lewis er magien overjordisk og uforståelig og er derfor mere uforudsigelig. Den følger ikke naturlove, som vi kan gennemskue og åbner derfor for en helt anden slags verden end den rationelle. Grossman fortæller i interviewet om fantasyforfattere, der debatterer hvorvidt deres magibegreb nu også overholder termodynamiske love, om hvor energien, der på magisk vis tændte et stearinlys, nu kom fra.

Kontrasten mellem Lewis og hans samtidige ven og forfatterkollega Tolkien er slående. Hvor Lewis’ fokus er på at fortælle den gode historie godt, stråler Tolkien snarere i verdensopbygningen og skaber et univers som til dato vedbliver med at fascinere millioner og har lagt fundamentet for hele rollespilsidéen som mange af os havde stor glæde af som unge.

Men der er mange andre eksempler på brugen af magi som begreb. Måske er ældre menneskers opfattelse af ny tekonolgi i familie med magibegrebet – det underfulde og skræmmende, som ikke kan forstås?Jeg glæder mig til at se om det også bliver tilfældet med mig, når jeg bliver ældre :-)

Gå under alle omstændigheder straks ind og læs det fantastiske interview med Grossman i The Atlantic.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *