Fortidens spøgelser – Udstillingstanker X

10. March , 2014
By

Som forberedelse til arbejdet med udstillingerne til det nye M/S Museet for Søfart, der åbnede i Helsingør i oktober 2013, var jeg sammen med kolleger fra det gamle Handels- og Søfartsmuseet på studieture. Denne artikelserie rummer nogle af de overvejelser, som jeg gjorde mig dengang i 2008, og som kom til at indgå i forarbejdet til de nye udstillinger.

Den forrige artikel var Teknomagi.

Den mest centrale del af fortiden, menneskene, findes ikke længere og er for altid borte.

Vi har kun et minimalt udvalg af de genstande, de har efterladt sig og få og unøjagtige beretninger om hvad de foretog sig. For alligevel at give indtryk af fortidens mennesker og deres gerninger må man vise dem som spøgelser, skygger eller silhouetter.

Fordelen ved at bruge skygger eller silhouetter er især, at det nedsætter den nødvendige detaljegrad. Tøj behøver ikke være fuldstændigt genskabt, så længe det kaster den korrekte skygge.

Billedet ovenfor er fra National Maritime Museum i London. I deres udstilling om udvandringen til den nye verden var fortidens mennesker repræsenteret ved hvide figurer med lige så hvid bagage. Her kunne man nok med fordel have blandet figurerne med ægte bagage fra tiden for at øge effekten. Figurerne viser meget fint det der mangler i udstillingen. Der er ellers både skibsmodeller, kahytsinteriører og plakater, men menneskene er borte.

En lignende teknik bliver brugt på Hamborgs bymuseum, hamburgmuseum. I udstillingen af modellerne af de store udvandringsskibe ses i baggrunden en kø af folk der venter på noget undervejs på deres rejse til den nye verden. Man kan tydeligt se af deres påklædning, at de kommer fra uspecificerede ”gamle dage”, og det virker godt.

Figurerne kunne også animeres for yderligere effekt og foretage sig tidstypiske handlinger, men det kræver et større arbejde end de simple silhouetter. I udstillingen Reykjavik 871 ±2 var der indføjet skærme næsten usynligt i et horisontpanorama, og med mellemrum bevægede spøgelsesagtige silhouetter sig omkring i landskabet og foretog sig ting som man forestillede sig kunne være sket i fortiden. For at spare penge var silhouetterne ikke skuespillere, men museets egne medarbejdere.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *