Danske museer eksperimenterer digitalt på livet løs

4. November , 2014
By

D. 31/10 2014 havde Politiken i artiklen ”Danske museer famler digitalt” valgt det synspunkt, at museer står hjælpeløse overfor den såkaldte nye teknologi.

Men man kunne også have valgt det modsatte synpunkt, nemlig at museerne i mange år konstant har eksperimenteret med nye digitale formidlingsformer for at nå deres publikum på bedst mulig måde. Utallige eksempler fra de seneste år fortæller nemlig om en sektor, der tør forsøge sig på nye medier.

Fra omkring 2008 tog adskillige museer blogs til sig for at fortælle om arbejdet bag kulissen og i de efterfølgende år var det Facebook, der vandt stor udbredelse og i høj grad var med til at inddrage publikum i diskussionerne om museernes genstande og formidling.

Spil og simulationer på museer vinder hastigt frem, inspireret af danske seminarer, nordiske konferencer som NODEM – Nordic Digital Excellence in Museums – og internationale konferencer som Museums and the Web, der forløbig har været afholdt i 17 år.

Projektioner, tablets, apps og spil er ikke fremmedord på museerne, hvor de gode eksempler står i kø. På Randers Museum bliver oldgamle runesten levende for læseren, der har svært ved runealfabetet ved hjælp af projektioner, animationer og musik.

På Odsherreds Museum kom oldtiden til live med brændende montrer, levende helleristninger og meget andet, mens andre udstillinger med smukke digitale lag genopførte søslag mellem dansk-norske og britiske skibe, midt i den sjællandske muld.

På Museet for Søfart kan man blive tatoveret med historiske tatoveringer eller handle som en 1700-tals købmand, mens Danmarks Borgcenter integrerer augmented reality i formidlingen med tablet til alle gæster og bruger GPS, spil og individuelt tilpassede tekster til gæsterne.

På Nationalmuseet kunne man for nyligt digitalt lade sig omskabe til en japansk mangafigur, mens det ikke skorter på opfodringer om at dele oplevelser på Facebook og Instagram via museets forberedte tags. I den nye Pels-udstilling samme sted kan man fotografere sig selv i pels til deling på sociale medier, dvs. at museet sørger for at brugerne selv digitalt spreder udstillingens budskab.

I installationen Maskinen i Brede kan besøgende forsøge at få hver deres fabrik til at virke på samlebåndets præmisser, i stærk konkurrence med andre.

På det stilfulde Rosenborg sørger QR-koder diskret for, at gæsterne kan få mere viden, uden at trykte tekster eller plancher skæmmer de smukke og historiske rum.

Apps som Historisk Atlas, udviklet af Odense Bys Museer, tillader brugerne at bevæge sig frem og tilbage i tiden, både ude i landskabet med smartphones og hjemme ved computeren.

På Facebook kan man for tiden følge med i Første Verdenskrig med 100 års forsinkelse, takket været sønderjyske og nordtyske museer og arkiver, der på denne måde digitalt stiller deres viden til rådighed på en spændende måde.

Endeligt bliver de nye digitale muligheder i høj grad udnyttet til at lægge museernes genstande, billeder og tekster online til ofte fri afbenyttelse. Det ene museale billedarkiv efter det andet giver fri adgang til titusindevis af billeder fra vores fælles fortid, mens registre, databaser og oversigter giver offentligheden en nemmere adgang til kulturarven end nogensinde før. Bøger digitaliseres og stilles til rådighed, samtidig med at museumfolk bidrager til at udvikle online-leksikonnet Wikipedia til en stadigt højere standard.

Endeligt bør det nævnes at for tredje år i træk blev #Hack4DK afholdt i København i september, hvor dygtige kunstere, IT-folk, designere, museumsfolk og mange andre dystede om hacke dansk og international kulturarv til ganvn for os alle sammen. Her kommer museernes materiale ikke kun udstillingsgæsten til gode, men også iværksættere og firmaer, der kan skabe nye arbejdspladser ved hjælp af museernes digitalisering.

I mine foreløbig 13 år i museumsverdenen har jeg konstant mødt kolleger, der brænder for at formidle på den mest spændende og effektive vis, bobler af kreativitet og ikke er bange for at bruge ekstra kræfter på at få de ofte få midler til at strække sig langt.

Nysgerrigheden er stor, og nye teknologier hilses generelt velkommen, så de spændende historier kan nå endnu længere ud. Naturligvis er der forskel fra sted til og sted og fra den ene museumsansatte til den anden, men jeg oplever konstant en stor interesse for at lære af både gode og dårlige eksempler.

Alt i alt er det mit klare indtryk, at museumsverdenen konstant forsøger med nye digitale metoder til at bringe vores fælles kulturarv i spil. Der er stor vilje til at eksperimentere, hvilket måske kan forveksles med famleri, hvis man ikke ser på det store billede.

(Hvis du har lyst til at læse mere om formidlingens håndværk på museer, så vil jeg anbefale denne artikelserie her på bloggen.)

En kommentar til Danske museer eksperimenterer digitalt på livet løs

  1. Sbadkblog on 26. January , 2016 at 16:03

    Al held og lykke med denne søgen! Jeg er først lige faldet over din blog og kan nok desværre ikke hjælpe. Men det er yderst interessant, jeg vil sprede ordet.

    sba-dk.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *