Billedshow i udstillingen eller faste biografer? – Udstillingstanker IV

4. March , 2014
By

Som forberedelse til arbejdet med udstillingerne til det nye M/S Museet for Søfart, der åbnede i Helsingør i oktober 2013, var jeg sammen med kolleger fra det gamle Handels- og Søfartsmuseet på studieture. Denne artikelserie rummer nogle af de overvejelser, som jeg gjorde mig dengang i 2008, og som kom til at indgå i forarbejdet til de nye udstillinger.

Den forrige artikel var Påskeæg eller lag i udstillingen.

I udstillingen London, Sugar & Slavery på Museum of the Docklands i London havde den sidste del af udstillingen en dobbelt funktion. Det meste af tiden lignede den de øvrige dele af udstillingen med genstande, tekst og billeder projiceret op på lærreder.

Med regelmæssige intervaller ændrede rummet sig fuldstændigt. Lyset blev dæmpet, og på lærrederne blev der nu vist et billedshow, der sammen med en høj og overvældende lyd virkelig gjorde indtryk. Filmen forsøgte at formidle oplevelsen af at være ufri og slave, og det gjorde den så effektivt at man nærmest skammede sig over sin hudfarve efterfølgende. Undervejs blev forskellige genstande i udstillingen belyst med projektører, mens showet fortalte om dem.

Showet er et godt eksempel på at særskilte biografer ikke altid er løsningen for at vise film og lyd. Med omtanke kan det godt foregå i udstillingen. Hyppighed, varighed og volumen skal dog afbalanceres i forhold til resten af udstillingen og gæsternes typiske adfærd.


Mange museer har biografer i klassisk stil, og der er ingen tvivl om at den mørke biografsal, hvor man sidder mageligt bænket på bløde sæder giver de bedste muligheder for at fortabe sig i filmens univers.

Problemet er blot, at en biograf optager meget plads, og de fleste gæster kun opholder sig kortvarigt i den. Desuden er biografen som formidlingsmedie ved at være så udbredt, at mange endda har en i hjemmet, så man næppe kan regne med den samme tiltrækningskraft som tidligere ved en ”ren” biograf.


Midt imellem billedshowet i udstillingen og den rene biograf finder vi introrummet i Maritiem Museum Rotterdam. I et stort rum fandtes en gigantisk model af Rotterdams havn omgivet af fem store lærreder.

I et introforløb på ca. tyve minutters varighed blev havnens historie fortalt, udelukkende ved hjælp af billeder, lyd og lys på modellen. På intet tidspunkt brugtes hverken tale eller tekst. Det havde en række fordele. For det første var ingen oversættelse nødvendig, og for det andet blev havnens historie fortalt ved hjælp af indtryk og følelser. Det blev gjort så effektivt, at  man kunne gå derfra med en fornemmelse af virkelig at have fået noget at vide om havnens historie. For det tredje må formidlingsformen også appellere til den uvante museumsgæst, da fascinationen formodentlig kan deles af alle.

[Senere tilføjelse: Introrummet ovenfor blev skabt af de hollandske udstillingsdesignere Kossmann.dejong, som vi endte med at vælge til at designe alle temaudstillingerne på det nye M/S Museet for Søfart.]

En kommentar til Billedshow i udstillingen eller faste biografer? – Udstillingstanker IV

  1. Asger Nørlund Christensen on 4. March , 2014 at 13:49

    Jeg er vild med dine museumstanker og lærer rigtigt meget. Fortsæt!!!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *