At fotografere i udstillinger – Udstillingstanker V

5. March , 2014
By

Som forberedelse til arbejdet med udstillingerne til det nye M/S Museet for Søfart, der åbnede i Helsingør i oktober 2013, var jeg sammen med kolleger fra det gamle Handels- og Søfartsmuseet på studieture. Denne artikelserie rummer nogle af de overvejelser, som jeg gjorde mig dengang i 2008, og som kom til at indgå i forarbejdet til de nye udstillinger.

Den forrige artikel var Billedshow i udstillingen eller faste biografer?

På flere af de besøgte museer, især i London, var det ikke tilladt at tage billeder. Hensigten var både at beskytte sarte genstande mod blitzlys og enkelte steder var man bange for rettighedsproblemer ved ophavsretsligt beskyttet materiale. Andre steder som på Marinemuseet i Horten i Norge, hvor billedet til højre stammer fra, blev man opfordret til sætte sig selv ind i museets sammenhæng og skabe sin egen souvenir.

I sin bog The Tourist Gaze fra 1990 opstiller John Urry den såkaldte turismemodel som indeholder tre dele i en oplevelse eller aktivitet. Den første del er forberedelsen til aktiviteten, hvor hjemmesider, kort og brochurer gennemgås og venner spørges til råds. Den anden del er selve besøget, mens den tredje del er alt det der ligger efter aktiviteten, f.eks. at vise billeder til familie og venner, bruge souvenirerne man købte i butikken etc.

Forbyder man folk at fotografere i udstillingen skærer man en vigtig del af museumsoplevelsen fra, som endda markedsføringsmæssigt er en af de vigtigste. Værdien af den gratis reklame i at folk viser billeder fra deres museumsbesøg til deres venner og lægger billederne ud på sociale internetside som Flickr og Facebook kan næppe undervurderes.

Fotografiet fungerer ifølge Urry som en form for trofæ eller minde, som man bevarer for eftertiden. Samtidigt fungerer det som et bevis på, at man faktisk har været der.

Derfor er det vigtigt at man i så høj grad som muligt sørger for at tillade fotografering og skabe mulighed for, at gæsterne kan dramatiseres i udstillingen og indgå i anderledes sammenhænge for at give dem gode minder i form af fotografier med hjem.

Reklameværdien i at have et billede af aktivitet på ens museum hængende over sofaerne i private hjem kan næppe undervurderes.

Endelig slipper man for at sprede dårlig stemning ved skælde fotograferende gæster ud og man undgår at mindre modne gæster bliver irriterede og forsøger at fotografere alligevel i trods! :-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *