Frilandsfisk og burmennesker – Den Blå Planet

11. August , 2013
By

I takt med at museer, science centre og zoologiske haver bliver bedre og bedre til at formidle, og den globale turisme vokser, stiger besøgstallene markant. Men hvordan håndterer man som kulturinstitution de mange besøgende, som skal have en god oplevelse med hjem for den høje entré, mange i dag opkræver?

Hvordan sørger man for, at tilstrækkelig mange gæster går igennem tælleapparatet, så de større driftsudgifter, der følger med den nye professionalisering, kan betales?

En lørdag i august besøgte jeg den nye Blå Planet i Kastrup. Den nye udgave af Danmarks Akvarium har fået masser af medieomtale og virker meget velbesøgt. Som udstillingsinteresseret var det derfor et oplagt sted for et studiebesøg med det formål at opleve, hvordan et nyt udstillingssted håndterer store mængder besøgende.

Besøget fandt sted en eftermiddag den sidste lørdag i skolernes sommerferie, og ud fra de ikke-eksisterende køer foran akvariet, så det umiddelbart ikke ud til at være overfyldt. Det ændrede sig, da vi kom indenfor!

Ganske snedigt deles de besøgende ved indgangen afhængig af, om man har købt billet på forhånd eller ej. Selve indgangen gik derfor nemt, men indenfor ventede et inferno. Det centrale rum i den Blå Planet er et cirkulært rum med store projektioner, der sandsynligvis er tænkt som et stemningsfyldt samlingsted og introduktion til husets tilbud.

Desværre var her så mange mennesker, at det mest af alt mindede om en lavloftet og mørk udgave af Københavns Hovedbanegård på en af de store rejsedage, blot med et højere støjniveau og ringere luftkvalitet.

De mange masende, skubbende og råbende mennesker satte straks stemningen, der skulle vare hele besøget. En stærk trang til at komme videre og væk meldte sig straks, så min kone førte an på en rundtur.

Heldigvis er vi begge høje, ellers havde vi slet ikke set akvarierne i menneskemyldret. Vores lille datter i klapvogn havde dog ikke de samme muligheder.

Menneskemyldret toppede omkring et meget stort bassin med en form for amfiteater foran. Det så både smukt og tillokkende ud, men både kone og datter gav fortabt i menneskemængden. Jeg forsøgte at komme tættere på for at se det, men endte med at sidde fast i menneskehoben, mens tanker om folk, der blev mast til døde på festivaller, gik gennem mit hoved. I det larmende rum opsnappede jeg bemærkninger fra andre besøgende:

  • “Jeg kan ikke se noget.”
  • “Puha, her er ikke så rart”
  • “Mor, jeg vil ud nu!”
  • “Sikke et ubehageligt sted!”

Lidt efter mødtes vi i caféen for at puste ud. Vi havde kun været i den Blå Planet i lidt over en halv time, men havde det begge to dårligt på grund af den stressende menneskemængde, mens vores lille datter havde kastet op, måske på grund af varmen og postyret?

Vi blev enige om at gå hjem hurtigt efter, og følte os egentligt lidt snydt. Billetterne var temmelig dyre, og da jeg nævnte for min kone at vi vist havde set det hele, i betydningen at være igennem alle salene, svarede hun: “Jeg har ikke set noget som helst!”

Fornemmelsen af nærmest at være blevet bondefanget stod tilbage. To gange 144 kroner for en ubehagelig oplevelse er en høj pris at betale.

Samtidig fik vi begge fornemmelsen af, at der er blevet tænkt mange gode tanker ved opbygningen af den Blå Planet. Arkitekturen var spændende, omend labyrintisk og vanskelig at navigere i, når de mange mennesker dækkede for skiltene. Den smule, vi kunne se af bassiner og fisk, så tiltrækkende ud, men oplevelsen blev fuldstændig ødelagt af, at antallet af gæster, der blev lukket ind, var alt for højt i forhold til hvad rummene kunne bære.

Det er helt sikkert en vanskelig disciplin at beregne hvor mange mennesker, der kan passere igennem en udstilling pr. tidsenhed, men de, der har beregnet det her, burde som straf tilbringe nogle dage i den fyldte udstilling :-)

Da vi forlod Den Blå Planet, kiggede jeg på fiskene og tænkte, at de havde fået gode forhold og masser af plads. Man kunne næsten kalde dem frilandsfisk :-) Desværre havner gæsterne i den sammenligning i kategorien burmennesker, der går så tæt, at de hakker på hinanden og ikke lever længe.

Det ville være så spændende at se Den Blå Planet en dag, hvor der kun var så mange mennesker, som rummene egenligt er dimensioneret til, men det må nok vente, til de indfører en form for proppethedsindikator på hjemmesiden, som det også findes hos andre store attraktioner. Idéen er hermed givet videre…

 

En kommentar til Frilandsfisk og burmennesker – Den Blå Planet

  1. Martin on 11. August , 2013 at 15:47

    Tak for observationerne Benjamin. En udstilling er mødet mellem det viste og publikum, og det ses jo desværre, at udstillerne er mere fokuseret på det første end på gæsternes behov og oplevelser. Publikumsstyring er ellers en disciplin, der ses hyppigere. I Danmarks senest til Nationalmuseets Viking udstilling, og det er et system som store engelske museer som V&A, Natural History Museum og British Museum har brugt i årevis – også til udvalgte gratisudstillinger. Det gør bare, at oplevelsen og dermed formidlingen af de faglige historier bliver bedre. Det kunne lyde som om, at Den Blå Planet med held kunne skele til den praksis.
    Martin

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *