Historiefortælling til spædbørn?

31. July , 2012
By

Kan spædbørn, der endnu ikke har udviklet et sprog, få fortalt historier?

Indtil for nylig ville jeg have benægtet det, men i april 2012 blev jeg far til lille Augusta.

Som professionel formidler kan jeg naturligvis ikke lade være med at fortælle hende historier, og nogle gange endda med den rette dramatiske stemme, med en opbyggende indledning, flere højdepunkter undervejs og en passende afrunding.

Foreløbig er resultatet ganske tydeligt. Jo mere jeg skruer op for virkemidlerne i fortællestemmen, jo mere opmærksomt lytter hun efter.

Det sætter tanker i gang. Augusta er kun tre måneder gammel, så indholdet i fortællingerne går lige over hovedet på hende, hun kan umuligt forstå nok af sproget. Derfor må det være noget andet, der får hende til at lytte efter, og det sætter mit fag, historie, i relief.

Som formidlere af historie forsøger vi at fortælle en så korrekt som mulig udgave af fortidens mennesker og hændelser. Samtidig prøver vi at blive så gode som muligt til at styre virkemidlerne, tager på kurser i udstillingsopbygning, retorik og meget andet for at nå publikum endnu bedre.

Men eksemplet Augusta viser os, at måske kunne vi i virkeligheden bare tale sort, så længe vi gør det med den rette stemmeføring? Måske er historiefortælling i højere et barn af Thalia, teatrets muse, end Clio, historiens muse? Måske er er man som fortæller tættere relateret til en musiker, der frembringer vellyd med sit instrument end med forskeren med hendes støvede, gulnede papirer? Måske kan den rette retorik, gestikulering og artikulation fortrylle os, nærmest uanset indholdet?

Måske. Men eksemplet Augusta kan også lære os at være på vagt over for de store fortællinger. Er fortællere dygtig nok, kan hun få os til at hoppe på hvad som helst. Nazismens store taler, folkemøder og propagandafilm er de mest oplagte eksempler på hvordan et helt folk blev forledt af dygtige fortællere til at tro på afsindige fortællingerne.

Eksemplet Augusta lærer os at være på vagt over for den gode fortæller. Er vi i teatret, på museet eller et andet kulturelt arrangement kan vi sandsynligvis slappe af os lade os omslutte af fortællingens magiske verden, men foregår det i dagligdagen, i den politiske verden eller i medierne, er der nok grund til at være på vagt over for fortællingens fortryllelse.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *