Foursquare, en geosocial fremtid?

13. October , 2010
By

facebookHvis du er på Facebook, har du sikkert lagt mærke til de små Foursquare-notitser der dukker op i nyhedsstrømmen i stil med “Benjamin just checked-in @Wagamama” som ovenfor.

De er eksempler på brug af de nye geosociale medier som f.eks. Foursquare. Et geosocialt medie kombinerer de efterhånden klassiske sociale medier som Facebook og Linkedin med en smartphone og GPS. Med den i hånden kan man “checke ind” på utallige steder i verden og derved fortælle folk hvor man er henne.

Den, der har checket ind flest steder, får titel af Mayor eller borgmester af stedet, og kan måske opnå fordele derved. En café kan f.eks. tilbyde gratis kaffe til borgmesteren, eller et museum kan sende en bog afsted til månedens borgmester.

Ligesom jeg har du sikkert også hørt utallige skeptikere sige “Hvad skal det nu gøre godt for?“, “Er det ikke bedre at tale sammen?” og måske endda “Ungdommen nu til dags!“.

Derfor besluttede jeg, da min længe ventede nye Iphone 4 endelig ankom, at prøve at finde ud af hvad det egentlig skal gøre godt for. I de sidste tre uger har jeg derfor checket ind alle steder jeg befandt mig udover hjemme, på arbejde og hos venner.

Åbuen på Foursquare

Alle tænkelige steder kan principielt oprettes på Foursquare, f.eks. er cykelbroen uden for vores vindue oprettet, men jeg ville trods alt gerne skåne mine Facebook-kontakter for alt for mange ligegyldige opdateringer.

Hvad har de tre uger med check-ins så lært mig? Er geosociale medier det nye sort, eller blot en storm i en smartphone af glas?

For det første har det ført til mere hyggesnak på Facebook. Da jeg kom hjem fra en weekendtur til Hamburg, sagde en ven velkommen hjem, da jeg havde checket ind på Hovedbanegården. Da jeg checkede ind hos blodbanken, fortalte en anden ven om sit nylige bloddonationsjubilæum. Men samtidig brokkede en tredje ven sig, halvt i spøg, over at jeg geobraggede, dvs. pralede med de smarte, tjekkede eller fornuftige ting jeg foretog mig.

Heri består en udfordring. Skal man checke ind alle de smarte steder med fare for at virke pralende? Og hvad med de usmarte steder? F.eks. da jeg gik tur på det skumle red-light-district Reeperbahn i Hamburg checkede jeg ikke ind på Foursquare af hensyn til hvordan min mangeartede Facebook-venneskare ville reagere på det, men var det kujonagtigt? Eller bare fornuftigt?

Foursquare logo

En fordel ved tjenesten, som jeg ikke havde forventet, var hvor interessant det var at se tilbage på listen over steder jeg havde været. Det blev til en form for dagbog, som var nyttig til at kunne mindes begivenhederne. Arbejdsmæssigt var det også udfordrende, for jeg kunne f.eks. se at jeg kun én gang i de tre uger havde været ovre i mit museums udstilling, eller kun havde husket at checke ind én gang.

Apropos museer og arbejdspladser, så var Handels- og Søfartsmuseet ikke oprettet som sted på Foursquare, så det gjorde jeg naturligvis. Endnu er der ikke nogen andre end mig, der er checket ind, men hvis der begynder at komme check-ins, kunne man overveje at belønne borgmesteren med et formidlingshæfte eller lignende.

Af andre fordele ved tjenesten skal nævnes de tips, man kan skrive om f.eks. caféens mad, museets udstilling eller andet. Hver gang jeg er på café eller restaurant, ser jeg nu efter på Foursquare hvad andre har skrevet om stedet. Hvis min egen oplevelse har været særlig god, skriver jeg også gerne selv en kommentar i det geosociale rum.

En sidste snedighed ved Foursquare oplevede jeg på baren Lord Nelson. Vi var ved at blive sultne, og ved hjælp af geosocialisme kunne jeg let se hvilke spisesteder, der var i nærheden, f.eks. en af de nye burger restauranter få hundrede meter væk.

Men der er også ulemper ved tjenesten. Man kommer hurtigt til at spamme sine Facebook-venner med check-ins, så det skal nok gøres lidt med måde. På den anden side virker dagbogsfunktionen jo kun, hvis man husker at checke ind så ofte som muligt.

Mange vil nok stejle over den overvågning man udsætter sig selv for. Overvågningskameraer er jo vand ved siden af, at man indberetter sin præcise position igen og igen til en amerikansk firma. Det bekymrer mig dog ikke, da jeg ikke regner med at have indbrudstyve som facebookvenner. :-)

Foursquare vil også gerne være et spil, så man får point hver gang man foretager sig noget og badges, når man opnår bestemte mål. Jeg synes dog ikke, at det motiverer mig til noget, det er snarere kommunikationen med venner, der er interessant.

Som konklusion vil jeg sige at jeg tror der er et stort potentiale i geosociale medier, som slet ikke er udnyttet endnu. Det er svært at se hvad det vil udvikle sig til, men man kan sammenligne situationen med dengang filmkameraet netop var opfundet. I filmens allerførste dage kunne man finde på at sætte kameraet på tilskuerpladserne i et teater, og lade det optage skuespillet i ét langt klip.

Kritikerne fremhævede så, at filmmediet var noget bras, for det var da klart at foretrække selv at gå i teatret og se stykket. Først senere, da teknikker som klip, panorering, nærbilleder, underlægningsmusik og zoom blev opfundet, opstod der et nyt og elsket medie, og sådan er det nok også med geosocialismen. Hvordan panorerer man i Foursquare?? :-)

Hvad synes du om Foursquare og de geosociale medier? Er du træt af at læse folks ligegyldige check-ins på Facebook eller er det spændende at følge med i hvad vennerne foretager sig?

Læs også human webstrateg (!) Anders Bendix Kiels indlæg om Foursquare på Kommunikationsforum, der rummer gode overvejelser om den manipulering af ens selvportræt, som Foursquare også er.

2 kommentarer til Foursquare, en geosocial fremtid?

  1. Sara on 14. October , 2010 at 20:46

    En set med mine øjne sær ting ved Foursquare er, at man ikke kan tjekke UD igen, når man først er tjekket IND et sted. På den måde dannes der jo ikke et “realistisk” billede af ens bevægelser – og i mine øjne fjerner denne unøjagtighed den sidste rest af logbogselement, konceptet måtte rumme. Er det så ikke kun selviscenesættelses-aspektet, der er tilbage…?

  2. Birgitte Sværke Pedersen on 25. October , 2010 at 14:47

    Det er interessant, at hvis man under en samtale med en ven eller kollega nævner, at man har været i Dagmar biografen og set en film er der ingen, der tænker på selviscenesættelse. Hvor i mod dette ofte kommer på tale, når oplysningen kommer frem gennem de sociale medier og tjenester. For mig handler disse ikke om selviscenesættelse, men om, at jeg kommer til at kende personerne i mit netværk bedre. Og, det synes jeg er ganske rart, når nu vi ikke jævnligt mødes over en kop kaffe.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *