Luminarium – magi eller masseprodukt?

27. August , 2009
By

5

I denne uge kan man i Ørestad Bypark se et særpræget syn.

I den ellers temmelig flade park står der nu et stort stykke plastik, der hver morgen rejser sig fra helt flad tilstand til et gigantisk kulørt monster.

Oppustning af Luminarium-monsteret

Her er monsteret næsten vækket helt til live!

Fra min altan tæt ved kan jeg høre monsteret synge; det lyder lidt som hvalsang, der desværre bliver lidt monotont.

I weekenden kiggede jeg nærmere på monsteret i Ørestad Bypark, og fandt ud af at det var et såkaldt Luminarium ved navn Amococo, bygget af et firma kaldet Architects of Air.

Efter at have betalt 2x 25 kr ved indgangen og smidt skoene, kom min kæreste og jeg ind i en form for forgemak, hvor vi fik at vide at konstruktionen var håndlavet af plastik, og at vi skulle passe på ikke at punktere den.

1

Inde i monsterets bug ventede der en forunderlig oplevelse.

Dagens klare sollys blev filtreret gennem de farvede stykker plastik, og gav en fantastisk lysvirkning. Samtidig virkede plastiklabyrinten oogså som et drivhus, så der var dejligt varmt inde i gangene.

Samspillet mellem varme og kraftigt farvet lys gav luften inde i labyrinten en nærmest fysisk karakter. Det var, som om vi indåndede farverne!

På billedet ovenfor havde et par andre besøgende taget plads op ad de bløde vægge, og rummene virkede da også meget indbydende at tage plads i.

En magisk hule?

Samtidig tiggede det spændende miljø også om at blive fotograferet, og jeg vil anslå at ca. halvdelen af de gæster vi så derinde, havde, som jeg, taget en klods af et spejlreflekskamera med for at tage billeder. :-)

Rummet, jeg står i ovenfor, er en af de små kugleformede rum, man kan se i kanten af labyrinten på det næstøverste billede.

4

Selv lofterne var fotogene og havde på grund af solskinnet en vidunderlig glød.

Tre steder i labyrinten løftede der sig større kupler i forskellige farver, der føjede yderligere til den afvekselende oplevelse.

Efter et kvarters tid begyndte varmen og den monotone baggrundslyd dog at få bugt med os, og vi måtte søge ud i virkeligheden igen.

Her opstod til gengæld nok den største overraskelse ved labyrinten. Kommende fra det spektakulære fysiske lys inde i monstrets mave, virkede verden flad, grå og bleg, selv på en flot sommerdag.

Det er vel en af definitionerne på kunst; at man efter mødet med kunstværket ser verden på en ny måde? Ihvertfald ændrede turen i Amococo mit syn på lys i flere dage, og jeg synes endda stadig at verden ser ldit bleg ud i forhold til farveorgiet i Byparken.

2

Jeg er fascineret af installationer, hvor man med simple tekniske virkemidler skaber magi, og her må Luminariet være lige i øjet.

Da jeg læste på Architects of Airs hjemmeside bagefter kunne jeg dog ikke lade være at tænke, at det hele måske var lidt rigeligt industrielt. Der var mange forskellige labyrinter, der kunne lejes mod et uoplyst gebyr, og konceptet havde kørt siden 1992 med angiveligt over 1 million besøgende allerede.

Så måske skal konceptet snarere sammenlignes med et omrejsende tivoli? Eller er det uretfærdigt over for en række kunstværker, der kommer ud og møder folk, hvor de er, for nu at bruge en tidstypisk floskel?

Der er i hvertfald ingen tvivl om, at installationen gør indtryk på folk. En hurtig søgning på Flickr giver over 3000 billeder af Luminarierne.

Københavns Internationale Teater skal da også roses for at lokke Amococo-monsteret til at slå sig midlertidigt ned i Ørestad City som en del af Metropol-festivalen, for det er med til at skabe liv og sætte tanker i gang.

Hvis du tør kravle ind i monstrets indre, er det muligt indtil på søndag d. 30. august 2009, hvor Amococo har spist op i Ørestad og bevæger sig videre til nye græsmarker.

Hvad synes du om installationen, magi eller masseproduktion?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *