Kommunikation i kriser og krig – fra Neda til Krim

24. June , 2009
By

Udsnit af Franz Roubauds maleri Belejringen af Sevastopol, malet i 1904

For tiden er aviserne fyldt med spændende og rystende nyheder fra Iran. Tusindevis af mennesker demonstrerer og hævder at valgresultatet ved det nylige valg var snyd; at der blev fusket med stemmerne til fordel for den siddende præsident Mahmoud Ahmadinejad.

En fascinerende del af historien om demonstrationerne og myndighedernes voldsomme reaktion på dem er brugen af ny teknologi.

Angiveligt bliver flere af demonstrationerne annonceret via Twitter og protestgrupper bliver i stort tal dannet på Facebook. Videoer optaget under demonstrationerne bliver lagt på YouTube i stort tal, og er man som iraner bange for at ens upload til tjenesterne bliver sporet, er der masser af vesterlændinge der på fora tilbyder at lægge videoerne ud, blot de får dem tilsendt via email.

Det er markant hvor stor en rolle web 2.0-tjenester spiller i denne konflikt. Et af de vigtigste ekempler på effekten af de nye medier er den nu allerede ikoniske video af nedskydningen af en demonstrant i Tehran.

YouTube Preview Image

På den dramatiske video ovenfor får vi allesammen serveret et blodigt eksempel på et tyrannisk regimes overgreb mod civilbefolkningen. Offeret på billedet er angiveligt teenagepigen Neda, der bliver skudt af en snigskytte fra organisationen Basiji. Ifølge Wikipedia er Basiji en paramilitær organisation af primært yngre konservative, der er loyale overfor ayatollah Khamenei.

Allerede er denne video og mange lignende set hundredetusingvis af gange verden over, og er et godt eksempel på den hastighed hvormed information spreder sig i web 2.0-alderen. Med det samme giver det krisen i Iran et menneskeligt ansig, som både alle, især medier og politikere, straks kan tage til sig.

Midt i denne de sørgelige og modbydelige billeder fra Iran og glæden over mediernes nye muligheder, må man dog ikke glemme den britiske baron og forfatter Lord Ponsonbys ord i bogen Falsehood in Wartime fra 1928 :

When war is declared,
truth is the first casualty.

For med disse fantastiske nye muligheder kommer naturligvis også nye muligheder for os mennesker at blive bedraget. For vi vil gerne føres bag lyset, som Lord Ponsonby skrev i samme bog:

Lying, as we all know, does not take place only in war-time. Man, it has been said, is not “a veridical animal,” but his habit of lying is not nearly so extraordinary as his amazing readiness to believe. It is, indeed, because of human credulity that lies flourish. But in war-time the authoritative organization of lying is not sufficiently recognized. The deception of whole peoples is not a matter which can be lightly regarded.

Derfor må vi altid beholde en sund skepsis, også når vi ser en video som ovenfor. Jeg tror egentlig den er god nok, men min indre skeptiker kan ikke lade være med at bide mærke i at den pigen på videoen først begynder at bløde i ansigtet da to mænd har deres hænder ganske tæt forbi hendes næse og mund. Der er i hvert fald en god mulighed for at bruge kunstigt blod, hvis det var det man ønskede.

Det er som om kriser og krig er gode til stærkt at fremhæve muligheder i nye teknologi. Det er krisen i Iran ikke den første til at vise, blot den nyeste.

Da jeg læste om iranernes brug af web 2.0 kom jeg til at tænke på Krim-krigen fra 1853-56 mellem på den ene side Rusland og på den anden side Frankrig, Storbritannien, Sardinien og det Osmanniske Rige.

Krim-krigen var nemlig den første krig hvor moderne kommunikation i form af den elektriske telegraf kom til at spille en stor rolle. Med lynets hast kunne aviskorrespondenter sende nyheder om slag hjem til avislæserne, endda så hurtigt at politikerne måtte læse om nyhederne i aviserne inden deres officelle meddelere var nået frem.

De mange dugfriske nyheder skabte en kolossal interesse for krigen, især i Storbrittanien, og fik aldeles uforudsete konsekvenser. Angiveligt fik de mange tegnede billeder i aviserne af de skæggede osmanniske krigere skægmoden til at svinge i retning af fuldskæg, hvilket medførte at flere britiske barberbladsproducenter måtte dreje nøglen om! :-)

Krim-krigen var den første krig der udnyttede telegrafteknologien, men man kan selv forsætte listen med krige og teknologier. Gode eksempler er fotografierne fra den amerikanske borgerkrig, CNNs dækning af den første golfkrig og bloggeren i Bagdad under den sidste krig i Irak.

Hvad er der ellers af eksempler?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *