En klimaspadseretur omkring COP15 (opdat. x2)

13. December , 2009
By

COP15 in Bella Center, Copenhagen, Denmark, 2009

Midt under den store klimakonference COP15 i København gik jeg en tur rundt om hvad nogle ville kalde håbets centrum og andre ondets rod, nemlig det absolut ucharmerende Bella Center.

Jeg bor tæt ved Bella Center, i Ørestad, og havde med nogen interesse fulgt forberedelserne til det store møde. Som alle andre raske drenge m/k har jeg naturligvis en sund interesse for gamle borge og befæstningsteknik, og ved Bella Centret så det ud som om der var mange paralleller at drage.

Samtidig ville jeg bruge anledningen til at tænke over hele denne komplicerede affære, altså klimadebatten.

COP15 in Bella Center, Copenhagen, Denmark, 2009

Enhver middelalderborg har naturligvis en ringmur, og det gjorde sig også gældende for Bellaborg. Store spærringer var sat op hele vejen rundt, så politiet lettere kunne begrænse adgangen til få åbninger i muren.

COP15 in Bella Center, Copenhagen, Denmark, 2009

Enhver fæstningsstrateg ved, at forsvar i dybden giver god sikring. Uden for murene ved Bellaborg stod pigtråd klar til at lukke dele af fæstningsmuren af i tilfælde af angreb.

COP15 in Bella Center, Copenhagen, Denmark, 2009

Den kinesiske krigsfilosof Sun-Tzu sagde, at hvis du er stærk, så fremtræd svag og omvendt. I krig gælder det om at sløre sine hensigter og i det hele taget nægte fjenden mest mulig information.

Forrige gang jeg gik forbi spærringene, før konferencen, lagde jeg mærke til at de var af mærket “Delta Bloc” og firmaets telefonnummer stod på hver betonklods. Jeg tænkte, at hvis man ville vide, hvordan man nemmest slap igennem barrieren, så kunne man jo ringe for at få informationer.

Jeg var åbenbart ikke den eneste der havde tænkt sådan, for et omhyggeligt menneske havde sprayet telefonnummeret over på alle de hundredevis af betonklodser!

Men….informationsstyring er noget vanskeligere i dag end i middelalderen. En simpel Google-søgning giver firmaets hjemmeside, deres telefonnummer (det er 7022 2824), og endda både en manual for brug af spærringerne og tekniske tegninger. Hovsa! :-)

COP15 in Bella Center, Copenhagen, Denmark, 2009

De få porte ind til det allerhelligste er ikke bevogtet af tårne og armbrøstskytter, men i stedet af venlige politifolk, tunge chikaner og spidse sømmåtter.

6

En anden gammel teknologi er dog fortsat uforandret, nemlig voldgravene. I dagens anledning er de blevet renset op og forstærket med pigtråd og afspærringstape.

COP15 in Bella Center, Copenhagen, Denmark, 2009

En enkelt ubevogtet bro over voldgraven var kun beskyttet af mure og pigtråd, og det kunne da også godt så ud som om aktivister havde droppet skiltene for at bryde igennem.

Jeg fik næsten helt lyst til at gøre det samme, da det så ud som om det ville være et let sted at trænge ind på området, så man kunne snuppe et par billeder indefra, men jeg holdt mig klogeligt i skindet.. :-)

COP15 in Bella Center, Copenhagen, Denmark, 2009

Vel ankommet til den nordlige del af Amagerfælled kom jeg til et af de områder hvor grupper af folk aftenen før havde holdt til og varmet sig ved et bål.

COP15 in Bella Center, Copenhagen, Denmark, 2009

Ikke langt fra Bella Centret havde nogen, måske aftenen før, plantet et træ, under udførelse af ritualer.

Ovenpå jorden lå, hvad der lignede en madofring bestående af bacon, majs og mandariner oven på jorden. Desuden var der rejst en form for portal af to tvedelte grene med en tredje på tværs på toppen.

Hvad mon det betyder…er der en arkæolog, antropolog eller folkemindeforsker til stede? :-)

10

Som en god lommearkæolog snusede jeg rundt på den improviserede lejrplads og så, hvad jeg kunne finde.

Ovenstående fund fortæller i hvert fald om hvor velorganiserede aktivisterne er. Activist-Trauma.net ser ud til at være en international bevægelse, der hjælper til med psykisk førstehjælp hvor det er nødvendigt.

First aid for COP15 ser ud til at handle mere om det fysiske. Særligt interessant er det at de på forsiden af deres hjemmeside oplyser deres offentlige PGP-nøgle, som bruges til f.eks. at sende mails og andet stærkt krypteret.

Det ville jeg også bruge, hvis jeg var involveret….

COP15 in Bella Center, Copenhagen, Denmark, 2009

Fundet ovenfor fortæller at der nok kommer til at ske mere på onsdag, og fortæller også interessant om aktivisternes tankesæt.

Overskriften “On Wednesday We Reclaim Power!” tyder jo på at de ukendte “vi” engang har haft magten, og på onsdag tager den tilbage. Hvem disse “vi” er, udover at de vil skabe et “Peoples Assembly” får man ikke meget at vide om, ligesom det kunne være interessant at høre om hvornår “de” har haft magten…

deres hjemmeside får man blot at vide, at Climate Justice Action (CJA) er:

The CJA is a global network of people and groups that are committed to taking the urgent action needed to avoid catastrophic climate change.

Det bliver man jo ikke meget klogere af…

COP15 in Bella Center, Copenhagen, Denmark, 2009

De mange nye kanaler i Ørestad City får pludselig også ny betydning, når de bliver inddraget i fæstningsværkerne omkring Bellaborg.

COP15 in Bella Center, Copenhagen, Denmark, 2009

Vandet holder dog ikke alle ude, som f.eks. disse Hunger Boys, der er sat op af projektet SevenMeters.net.

Der er sat masser af skulpturer op mange steder i København, og jeg håber at mange af dem får lov til at blive efter COP15. Drengene tilføjer meget til de ellers ret kedelige kanaler fyldt med arkitektvand, som man hverken kan bade eller sejle i.

14

Selv på den “pæne” side af Bella Center, ligner det stadig noget der er løgn. Da det blev bygget på den øde fælled gjorde det næppe så meget at det var så grimt, men nu ligger det midt i den nye smarte Ørestad. Derfor håber jeg snart, at bygningerne bliver shinet op, så man ikke får ondt i øjnene over at gå forbi…

COP15 in Bella Center, Copenhagen, Denmark, 2009

Det triste grå hegn, der vender ud til Ørestad Boulevard, er i dagens anledning blevet suppleret med hvad der ser ud til at være endnu en indretning fra tidligere tiders fæstninger, nemlig en udfaldsport!

Hvis aktivister laver for meget ballade, kan der måske sendes forstærkninger ud herfra, måske endda husarer ligesom i Slaget på Fælleden? :-)

COP15 in Bella Center, Copenhagen, Denmark, 2009

Også ligesom tidligere tiders borge har den fornuftige borgherre sørget for at have patruljer ude i landskabet for at kunne give borgen besked om at hæve vindebroen og sænke faldgitteret.

På billedet består patruljen af de tre mennesker tæt ved Bjerget, der ser ud til at være en politimand og to hjemmeværnsfolk.

Det er jo ganske snedigt, for hjemmeværnsfolk har jo ikke yderligere beføjelser end almindelige borgere, men sender man en politimand med, har man en effektiv kombination af manpower og magtbeføjelser.

COP15 in Bella Center, Copenhagen, Denmark, 2009

Så var jeg ved at være hjemme igen, og havde også nået at tænke over klimaet og CO2.

På vej fra arbejde har jeg tit gode diskussioner med min tænksomme ven og kollega Thorbjørn, og det er godt til at få skærpet tankerne.

Han har iøvrigt skrevet nogle gode refleksioner over klimademonstrationen lørdag og den uhyggelige brug af lømmelpakken til masseanholdelser af uskyldige. Læs den på Facebook.

Det er tydeligt, at Jordens klima og mulige menneskeskabte ændringer af samme har verdens bevågenhed for øjeblikket, og det går næppe over. Det er der både fordele og ulemper ved.

For det første er det jo sandsynligt, at det er rigtigt som mange videnskabsfolk er nået frem til, at menneskets udledning af kuldioxid skaber en drivhuseffekt og andre klimaændringer. Hvis det er rigtigt, er det jo skønt at verdens ledere nu arbejder sammen for at afhjælpe problemet.

Land_on_the_Moon_7_21_1969-repair

Samtidig giver det nemlig en anden effekt, som jeg vil kalde månelandingseffekten.

Kampen mod klimaforandringer virker nemlig ligesom den amerikanske månelanding i 1969 samlende på verdens befolkninger. Selvom det var forfærdeligt dyrt at komme til månen, kastede udgifterne og arbejdet så meget ny teknologi og viden af sig, at det var en god forretning.

Noget tilsvarende tror jeg sker ved klimakampen, og hvorvidt det så er sandt at vores CO2-udledning skaber miljøforandringer eller ej, bliver derved mindre vigtigt.

De store summer, der vil blive brugt på at mindske udledningen i fremtiden, forsvinder jo ikke ud i ingenting. Mange kommer tilbage i statskasserne og andre penge skaber vækst i det private erhvervsliv til fordel for os alle sammen.

Her midt under konferencen ser det ud til at meget af forhandlinger går ud på hvor meget Jordens rige nord skal betale til udvikling af det fattige syd, og det er jo en god ting. Blot skal vi være varsomme med at pengene til ulandene ikke, som sædvanligt, ender i de korrupte diktatorer bundløse kasser.

At skabe vækst over hele Jorden og muligheder for de mange uden håb i ulandene vil være til fordel for os alle.

Hope in a Prison of Despair, allegorical, pre-raphaelite painting by Evelyn De Morgan (30 August 1855-2 May 1919), British painter, showing Hope as a woman or very young man holding a lamp, entering the dungeon where Despair is shown as another human figure bowed down with grief. Hope's saint-like halo suggests the comfort brought by religious faith.

En anden interessant tanke er forholdet mellem klimakampen og religion.

Det virker slående, så mange religiøse elementer klimadebatten, eller i hvert fald dens slogans, rummer. Tag f.eks. Københavns Kommunes udstilling, der har fået navnet Hopenhagen. På dansk ville det vel hedde Håbenhavn og virker ligesådan.

Håbet er åbenbart centralt i en sag, der vel egentlig mest handler om at mennesker, som altid, sviner med ressourcerne?

Man kan tænke sig, at der i virkeligheden er noget behageligt ved tanken om at hele klodens kommende ødelæggelse, som prædikes af klimadommedagsprofeter, er menneskets egen skyld.

For hvis det er os, der skaber undergangen, betyder det jo også at vi har mulighed for at forhindre undergangen, i modsætning til hvis det nu var solpletter, en komet eller noget andet i naturen, der ville forårsage Jordens undergang.

Så måske er det meget betryggende, at vi selv klarer civilisationens undergang, frem for at få naturfænomener til at klare sagen. :-)

I denne forbindelse er det også værd at tænke på at eventuelle klimaforandringer næppe truer Jordens eksistens, som man undertiden hører folk sige, men kun mennesket og dets civilisation. Det kan såmænd også være slemt nok, men man skal alligevel sondre.

Jorden skal nok klare sig, også selvom vi alle drukner…

Hvad mener du?

En kommentar til En klimaspadseretur omkring COP15 (opdat. x2)

  1. Stella on 13. December , 2009 at 22:37

    Gode betragtninger om befæstninger og fine fotos.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *