Pas på piktogrammerne

6. September , 2007
By

Forbud i Rusland

I Sankt Petersborg ligger den berømte Peter-Paul fæstning. Fæstningen var det første der blev bygget i det område, der senere skulle udvikle sig til Sankt Petersborg.

Fæstningen var oprindeligt bygget som forsvar mod de vilde skandinaver, men kom hurtigt til at fungere som fængsel, som hvilket både kejserriget og sovjetstaten benyttede sig flittigt af.

Jeg besøgte fæstningen i påsken 2007 og stødte der på et meget stort skilt, der ses ovenfor, med en lang række ting, der var strengt forbudt.

Nu skulle man jo tro, at piktogrammerne gjorde, at skiltet var forståeligt for alle os, der ikke forstod de kyrilliske bogstaver, men her er et par eksempler på, at man skal passe på med piktogrammer:

Forbudt at lufte gyngeheste!

Det er forbudt at lufte sin gyngehest!? Gælder det så også små elefanter på hjul á la Lilleper?

Skihop forbudt

Skihop forbudt? Fæstningen mindede meget om Kastellet, og var helt flad på nær bastionerne. Men de bliver måske ulovligt benyttet til skihop om vinteren?

Vejning forbudt

Det er strengt forbudt at veje ting!

Ingen heilen ovenpå væltede filmkameraer

Der må ikke heiles stående på væltede filmkameraer!

Ingen balancering

Publikum bedes ikke forsøge at stå på et ben på toppen af tårnene…

Ingen saxofoner

Garnisonskommandanten kan ikke lide saxofoner, så de ikke spilles på under besøget!

Vælt ikke træerne

Græsset må ikke betrædes, og træerne må absolut ikke væltes!

Efter at have set alle disse ting vi ikke måtte, turde vi næsten ikke fortsætte turen…. :-)

Selvom piktogrammer som udgangspunkt er mere internationale end sprog, skal man alligevel passe meget på. Der kan være store forskelle fra land til land hvordan man tolker et billede. For en russer er det sikkert fuldstændigt klart, at billedet med vægten referer til en handelssituation, men for mange danskeres vedkommende er en sådan vægt højst noget man har set på et museum.

For en museumsnørd som mig var skiltet noget af det mest interessante i fæstningen, men der var da også andre attraktioner, som får et par stemningsbilleder med på vejen:

Peter-Paul katedralen

Spirene af Peter-Paul katedralen, hvor kejserfamilien ligger begravet.

Detalje af Peter III sarkofag

Detalje af Peter III’s sarkofag.

Dagmars sarkofag

Kejserinde Maria Feodorovna/prinssese Dagmars funklende nye sarkofag.

2 kommentarer til Pas på piktogrammerne

  1. Jakob on 25. September , 2007 at 22:40

    Figuren på piktogrammerne ligner lidt manden fra “La Linea” som vi forhenværende TV-kiggere mindes fra Gunvor Bjerres “Mellem Himmel og Jord”.

  2. Thorbjørn Thaarup on 9. January , 2008 at 17:32

    Skiltet får jo nærmest en til at tro, at fæstningen har skiftet funktion i retning af et forsvar mod turister. Det er i hvert fald synd for de stakkels skiløbere, prangere, gyngehesteejere, saxofonister og nazister, der ikke må komme indenfor. Jeg fnes ret meget over denne artikel, hvilket med al mulig respekt er en sjældent aktivitet under læsning af denne blog. ;-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *