Aros – Aarhus Kunstmuseum

17. March , 2007
By

Aros - Aarhus Kunstmuseum

For nylig besøgte jeg Aros, det nye Aarhus Kunstmuseum, for første gang. Efter at have deltaget i det årlige museumsformidlermøde på Djursland var det oplagt at stoppe i Aarhus på vejen hjem.

Aros - Aarhus Kunstmuseum - indgangenSammen med en arbejdskollega var det let at finde museet, da det ikke ligger langt fra stationen.

Museet er beklædt med røde mursten, fra hver ende fører en stor trappe op til dets to hovedindgange. Herfra kommer man ind til “museumsgaden” på tredje sal.

Set udefra så museet lidt anonymt og kedeligt ud, og mindede egentligt lidt om Frederiksberg Centeret eller en forstørret moderne industribygning i en forstad.

Indenfor var arkitekturen heldigvis meget mere interessant.

Da vi kom ind på museet, var det første vi lagde mærke til den markante spiralformede trappe, der giver mindelser om Guggenheim museet i New York, hvilket nok ikke er helt tilfældigt. :-)

Aros - Aarhus Kunstmuseum - museumsgaden med spiraltrappeFra spiralen har man et godt udsyn over museumsgaden og kan også nyde udsigten over selve Aarhus.

Efter at have klaret alt det praktiske med billet og garderobe begyndte vi rundgangen med den nye særudstilling Head Shop/Shop Head af amerikaneren Paul McCarthy.

Ingen af os kendte kunsteren eller hans værker i forvejen, så der ventede os lidt af en overraskelse. Hvis du kender noget til kunstneren, så er artiklen om ham i Wikipedia kun halvfærdig, så skriv endelig løs dér. :-)

Den første introduktion var advarslen nedenfor om, at udstillingen kunne virke anstødelig, og at børn skulle følges med voksne.

Aros - Aarhus Kunstmuseum - advarsel

Den undrede vi os noget over i begyndelsen, da det vel er meningen at kunst skal være usleben og støde folk? Med ord som “tåbelig amerikansk korrekthed” mumlende i skægget så vi Paul McCarthys værker og videoer, og begyndte efterhånden at forstå skiltet.

Aros - Aarhus Kunstmuseum - Paul McCarthy

Kunstnerens æstetiske virkemidler var i høj grad præget af kønsorganer, kropsvæsker og vold, og gjorde beskuelsen til lidt af en oplevelse. En anden side af oplevelsen var at se hvordan de mange besøgende skole- og gymnasieklasser reagerede på udstillingen, hvilket så ud til at være en blanding af fascination og angst. Udstillingen er nok god til at give børnene et spark i retning af at kunst ikke kun er smukke billeder i dekorerede guldrammer.

Aros - Aarhus Kunstmuseum - Hest i glas

Vi gik alle udstillingerne igennem, men uden at gå grundigt til værks. Første gang man besøger et større museum må målet være at få en indtryk af udstillingen, hvorefter man så kan komme igen og gå i detaljen enkelte steder.

Ovenfor ses resterne af Bjørn Nørgaards berømte hesteofring fra 1970. I de 112 glas ligger hesten “Røde Fane” i sprit, smukt oplyst så man kan fascineres af de mange glas hest. :-o

Aros - Aarhus Kunstmuseum - Boy

Selvfølgelig skulle vi også se Ron Muecks kæmpeskulptur “Boy”, der var et imponerende skue. Oplevelsen blev højnet af, at den fik lov at stå helt for sig uden forstyrrende elementer i nærheden.

Aros - Aarhus Kunstmuseum - Underetage

Det var i det hele taget det gennemgående indtryk på Aros at der var rigeligt med plads. Den skulpturelle bygning med de hvide vægge er en oplevelse for sig, og kunstværkerne virker endnu stærkere med god plads omkring sig.

I stærk kontrast til de hvide vægge stod underetagens sorte labyrint med navnet De ni rum. Rummene var under opbygning, så det var kun blevet til fire indtil videre, men alle fire var ganske enkelt fantastiske. Det sorte mørke blev udnyttet til at vise lys- og videoinstallationer, der alle efterlod sig et stort indtryk.

Aros - Aarhus Kunstmuseum - Milk Run III

Ovenfor ses min kollega Thorbjørn Thaarup foran værket Milk Run III af James Turell (til fotografinørderne skal nævnes at der var så lidt lys, så kameraets lukketid blev 4 sek, så både Thorbjørn og jeg måtte holde vejret og stå musestille :-) ).

Jeg glæder mig ihvertfald til at se hvad der kommer i de næste fem rum allernederst i Aros.

Som kulturhistoriker mangler man i høj grad ord at sætte på kunsteriske oplevelser, men som amatør i det kunsthistoriske var jeg alligevel imponeret over det nye flotte museum, som forhåbentligt skal sætte Aarhus på verdenskortet.

Til afslutning et billede af hvordan selv de besøgende kommer til at indgå som en del af det skulpturelle rum.

Aros - Aarhus Kunstmuseum - skulpturelle gæster

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *